Om Ribaplan Danmark
Ribaplan™ er vores lette og moderne undergulvsmateriale, skabt til projekter hvor kvalitet, effektivitet og miljøhensyn skal gå hånd i hånd.
Hos Ribaplan™ i Holbæk arbejder vi hver dag med Ribaplan, et patenteret og cementbaseret undergulvsmateriale, som kombinerer lav vægt, høj styrke, ressourceoptimering og miljøhensyn. Produktet består af granuleret genanvendt polystyren, cement, vand og tilsætningsstoffer, hvilket gør det til et alternativ til traditionel beton, hvor sammensætning og materialevalg adskiller sig fra traditionelle løsninger.
Ribaplan udlægges som en flydende masse fra vores specialbyggede pumpebiler. Bilerne blander materialerne med stor præcision og kan pumpe dem op til 150 meter, hvilket gør installationen hurtig og fleksibel. Materialet kan lægges direkte på beton, PE-folie eller lyddug uden behov for primning.
Løsningen giver både god lydisolering, varmeisolering, lav egenvægt og hurtig indbygningstid. Ribaplan bruges i både nybyggeri og renovering og er velegnet til mange typer opgaver - herunder afretningslag, gulvvarmeopbygninger, teknikskakte, badekabiner, områder med større styrkekrav og let industri.
Ribaplan leverer lette og stærke gulvløsninger til nutidens byggeprojekter i både bolig og erhverv. Med fokus på stabilitet, effektiv udførelse og dokumenteret miljøhensyn i hele byggeprocessen.
Ønsker du mere information om os, vores produkter og arbejde?
Har du spørgsmål, så står vi klar til at hjælpe dig.
Materialer med omtanke
Hos Ribaplan arbejder vi med gulvløsninger, hvor genanvendte materialer indgår som en naturlig del af produktet. Ribaplan består blandt andet af granuleret polystyren fra industrien, som ellers ville være blevet sendt til forbrænding. På den måde bidrager vi til at reducere affald og ressourceforbrug uden at gå på kompromis med kvalitet og tekniske egenskaber.
NYT UNDERGULV - DET ER LET
